Øl, Vin & Champagne

Øl, Vin & Champagne vi holder af

I butikken fører vi også Øl, Vin og Champagne fra anerkendte huse i Danmark og udlandet. Vi har lagt vægt på vine eller øl som vi har et forhold til, og som leverer meget god kvalitet.


Thelema Mountain Vineyards

Thelema Mountain Vineyards blev grundlagt i 1983 af familien Webb i distriktet Stellenbosh, og har siden markeret sig som et af verdens bedste vinhuse. De første vine blev frigivet i 1988, og det tog ikke lang tid før vinhuset blev så populært, at deres vine i flere år blev udsolgt få måneder efter frigivelserne. Kristian har selv flere gange rejst forgæves til en udsolgt vingård…..

I 2002 startede de så yderligere en vinproduktion i en tidligere æbleplantage i det sydligere Elgin-område, hvilket resultede i deres Sutherland range. Forskellen i terroir på de to vingårde kan tydeligt smages; mens Thelema-vinene fra det varmere Stellenbosh område er fulde af smag, flamboyante, langvarige og komplekse vine med en karakteristisk sydafrikansk karakter, har Sutherland-vinene fra det køligere Elgin-område en mere livlig, frugtet smag og elegante mineralske toner. Hvilken er din favorit?

www.thelema.co.za


Buitenverwachting

Buitenverwachting ligger på  de østvendte skråninger af det prægtige Constantiabjerg, og var engang en del af Constantia Estate, der blev etableret af Simon van der Stel i 1685. Vingården hører dermed til blandt de ældste i verden. Man kan med al rimelighed sige, at de lever op til deres navn, der betyder ‘ud over forventning’.

Den østvendte skråning betyder, at der falder betydeligt mere nedbør her end ved andre vingårde i området. Det sammen med at området er lidt køligere betyder, at de kan have 80 % hvide druer og 20 % røde druer, modsat de fleste andre sydafrikanske vingårde.

Fun fact – Filmen ‘Blood diamonds’ blev optaget her 😉

www.buitenverwachting.co.za


Strandveld Vineyards

Strandveld er Sydafrikas sydligst beliggende vingård, blot 11 km fra der hvor Atlanterhavet og Det Indiske Ocean mødes.

Området har en helt speciel og barsk natur, og det kølige klima samt den unikke beliggenhed af vinmarkerne giver basis for produktion af specielle og interessante vine. Vinmageren Conrad Vlok frembringer intense og gavmilde smagsindtryk i vinen, som den langsomme modning af druerne i dette kølige kystområde bidrager med. Dette, kombineret med relativt lavt alkoholindhold i de fleste af vinene, viser en helt anden side af sydafrikansk vin end de typiske tungere vine fra de traditionelle vinområder længere nordpå.

www.strandveld.co.za


Francis Ford Coppola Winery

“I’ve always been influenced by the idea of Tivoli Gardens in Copenhagen, which was the inspiration for ultimately all modern amusements parks.” siger Francis Ford Coppola og forsætter med

“I’ve often felt that modern life tends to separate all the ages too much. In the old days, the children lived with the parents and the grandparents, and the family unit each gave one another something very valuable. So when we began to develop the idea for this winery, we thought it should be like a resort, basically a wine wonderland, a park of pleasure where people of all ages can enjoy the best things in life – food, wine, music, dancing, games, swimming and performances of all types. A place to celebrate the love of life.”

De færreste ved nok, at den berømte filminstruktør også laver fremragende vin. Faktisk kommer han fra en familie med lang tradition med at lave vin. Selvom det nok er endnu bedre nu, så er de stadig lavet i den samme ånd – lavet for at blive delt sammen med venner og familie, som man også kan læse af ovenstående citat.

Vi forhandler hans Rosso & Bianco vine som er hans “hverdagsvine” – selvom de nok ligger mange klasser over, hvad de fleste ville kalde hverdagsvine! Vi har også tre vine fra hans Diamond Collection. Fantastiske elegante vine, hvor man hvilke kan smage det gode håndværk.

www.francisfordcoppolawinery.com


Bøgedal Brew

Bøgedal Bryghus ligger på kanten af Vejle ådal og startede deres ølproduktion i 2004. Som det eneste kommercielle bryggeri i verden følger de en meget gammel dansk bryggetradition fra før industrialiseringen og brygger godtøl – en kraftig, meget rig øl, med stor restsødme, som man bryggede den på gårdene rundt om i Danmark frem til forrige århundrede.  Desuden er Bøgedal skandinaviens eneste fritfaldsbryggeri (all gravity). Øllet løber fra kar til kar ved hjælp af hejseværk uden brug af pumper.  Det er en væsentlig kerneværdi for Bøgedal ikke at anvende pumper, da den molekylære struktur i øllet er skrøbelig. Hvis den ikke behandles nænsomt vil den ændre sig og det vil påvirke smagen. Ønsket er, at øllen har en original smag og fremstår ren. Af samme grund er øllet ufilteret og upasteuriseret.

Vi er så heldige at forhandle et varieret og skiftende udvalg af deres fantasiske øl.

www.boegedal.com